Majas rejse til Australien

 Ikke kategoriseret  Kommentarer lukket til Majas rejse til Australien
dec 032019
 

Maja har været på tur til Australien, og har fået rejsetilskud fra Gudenå distrikt

Her er hendes beretning:

Kære Gudenå Distrikt.

Jeg har nu været i Australien i fem fantastiske uger. Jeg har oplevet en masse ting med min fantastiske værts familie. Jeg har været i Northern territory hvor vi så Uluru/Ayers Rock, Kings Canyon og Kata Tjuta/Mount Olgas. Jeg har været på en 30 km hike. Jeg har været ude og sejlet i kano med delfiner.

Jeg har været i en dyrepark hvor jeg har holdt en koala, fodret kænguruer og set en masse spændende dyr.

Jeg har som sagt også været spejder. Jeg har været med til spejdermøder. Jeg har hjulpet som en leder til et spejdermøde for mindre børn.

Her får i nogle billeder fra min tur.

Mvh Maja Vaarmark
KFUM spejder i Herskind.

nov 022014
 

Hej alle.
Her er indbydelse til årets nytårslejr på Trollbjerg til trop-, senior- og rover- ledere.
Lejren er for spejdere i alderen 14+ (eller fra 8. klasse).
Håber i vil formidle indbydelsen til de spejdere, som den er relevant for – efterskole spejdere er også meget velkommen.
Det er 6. år i træk vi afholder lejren, og spejderne kan tilmelde sig enkeltvis, og de dage de har tid og lyst til.
Spejderhilsen
Ester

TIlmeldingen: NYTÅRSLEJR PÅ TROLDBJERG I GJERN 2014-15, indbydelse og tilmelding

okt 012014
 

Vær med til at bygge KFUM-Spejdernes aktivitetsdatabase op og skab grundlaget for nye mærker.

Har du en god ide til en aktivitet, der fortjener at være med i KFUM-Spejdernes aktivitetsdatabase?
Og har du lyst til at udvikle ideer sammen med andre?

Vi har brug for alle ledere, der har lyst til at bidrage med spændende aktiviteter og ideer til mærker i et kommende arbejdsprogram.

Derfor inviteres der til skrivedag  lørdag den 15. november 2014 kl. 10-16 i Herning, Hytten hedder Tårnborg og ligger Sebbesandevej 2C, 7400 Herning. ( https://sites.google.com/site/tjorringspejder/taarnborg-udlejning)

Vi vil fortælle om principperne for arbejdsprogrammet, og derefter skal du beskrive dine bedste ideer eller arbejde med at udtænke helt nye aktiviteter til spejderarbejdet hos KFUM-Spejderne.

Tilmelding senest mandag den 10. november 2014 via denne formular.

Skrivedagen er gratis, og du kan få dækket dine kørselsudgifter.

Medbring computer, hvis det er muligt.

Læs gerne konceptet for nyt arbejdsprogram inden dagen – det er udsendt i papirudgave til alle grupper, men du kan også finde det på http://issuu.com/arbejdsprogram/docs/arbejdsprogram-web-reduced.

Med spejderhilsen
Projektgruppen for nyt arbejdsprogram

Kontaktperson til skrivedagen i Herning: Kristian Appel, TL i Bredballe, kristian.appel@gmail, tlf. 52 34 25 76.

Se invitationen her…

sep 102014
 

De 3 Y’s Men’s klubber i Silkeborg uddelte 27. august årets lederpris. Den uddeles hvert år til ungdomsledere i det frivillige og ulønnede kirkelige børne- og ungdomsarbejde i Silkeborg Kommune.
Årets priser gik til Peer Villadsen og Thore Nielsen fra KFUM-spejderne, Gjern Gruppe.
Priserne blev overrakt med hilsenen: ”Peer og Thore, I brænder for sagen, fuldt bevidste om jeres ansvar for ulveungerne, bæverne og seniorerne, de store lejre, weekendeturene og meget mere. Derfor har vi tildelt jer Y’s Men’s prisen 2014”.
Gudenå Distrikt ønsker jer også tillykke med den fornemme hædring.
Hils på Peer og Thore på DETTE FOTO:SONY DSC

Peer og Thore har bagefter reflekteret over priserne i deres tak til Y’s Men’s Club:

Vi lægger meget vægt på, at patruljerne skal lære at arbejde sammen for at nå et fælles mål. Vi mener begge, at sammenhold og fællesskab gør stærk, og vi vil gerne, at vore spejdere skal føle sig som en del af gruppen. De skal mærke, at der er brug for dem. Det giver børnene en stor styrke, at de mærker, at de en vigtig del af en gruppe med gode mål og ordentligt kammeratskab.
På den måde håber vi også, at patruljeleder og assistent lærer at tage ansvar for, at spejderpatruljen fungerer, og at det kan give dem gode erfaringer til brug senere i livet. Vores metode er, at man skal lære ved at prøve og det gør vi rent praktisk ved, at børnene skal samarbejde og øve sig i spejderfærdigheder, som de er nødt til at være flere om for at kunne nå et resultat. 
Vi er spejderledere, fordi vi tror på, at vi gennem ledergerningen kan støtte børnene i at blive selvstændige, demokratiske, ærlige og ansvarlige voksne – i en fremtidig mere og mere kompleks verden”.