Nyhedsbrev fra Gudenå Distrikt, KFUM-Spejderne i Danmark [November 2013]

 
Kære alle spejdervenner,
Et nyhedsbrev fra Gudenå Distrikt er igen på banen. Kig på indholdet og glæd dig til de arrangementer, der rulles ud.
Rover-leder-forum 20. november
Distriktet afholder en absolut anderledes aften for alle rovere og ledere. Skynd dig at læse indbydelsen her.  
Jota-Joti
I skolens efterårsferie blev Jota-Joti igen afholdt i Kjellerup. Spejdere fra Midtjyske og Guden Distrikter havde i weekenden kontakt med spejdere fra hele kloden. Se avisudklip fra weekenden her. 
Nytårslejr for seniorspejdere
Også i år er Silkeborg Gruppe arrangør af nytårslejren for seniorspejdere. Skal dine seniorspejdere med, så er det god idé med en hurtig tilmelding. Se indbydelse og information her.
55Nord
Der er besøg af 55Nords julebus i distriktet på flg. datoer:
Fredag 15. nov. kl. 15-17 ved Søften Sognegård
Fredag 15. nov. kl. 19-20 vedSilkeborg Højskole, Platanvej 12, 8600 Silkeborg
Lørdag 16. nov. kl. 9-12 vedSilkeborg Højskole, Platanvej 12, 8600 Silkeborg
Lørdag 16. nov. kl. 14-16 ved spejderhuset Grønnebo, Nørregade 32, Låsby
Patruljelederkurset
Patruljelederkurset i den forløbne weekend i Paradislejren var en weekend med tempo og højt humør hos deltagerne. 55 børn og 10 instruktører tog søndag eftermiddag trætte hjem. Se fotos fra weekenden her.
Patruljelederkurset gennemføres igen i weekenden 31. okt. – 2. nov. 2014
Visionsdag på Moselund Spejdercenter
Moselund Spejdercenter er et veldrevet spejdercenter kendt af alle i distriktet. Ved du også, at det er Gudenå Distrikt og Marselis Distrikt (Århus-området), der er ejere af centret? Derfor indbyder centret nu til en visionsdag i januar 2014, hvor alle ledere og rovere i distriktet indbydes til at deltage. Se indbydelsen her.
Distriktssommerlejr i 2015
På distriktsrådsmødet 30. oktober blev det endelig besluttet, at distriktet afholder en fælles sommerlejr i 2015. Rammerne for lejren ses her
Roland 2 i påsken 2014

Igen står der et inspirende team af distriktets egne instruktører klar med et påske-Roland 2. Roland 2 nr. 269 afholdes denne gang i spejdercentret Wigwam i Horsens i ugen dagene 12.-19. april. Der afholdes i 2014 kun 2 Roland 2-kurser, så vi håber på, at kurset hurtigt bliver fyldt op. Følg information om kurset på hjemmesiden under fanebladet “Roland 2” og også på Facebook.

Distriktets langtidskalender
På distriktsrådsmødet 30. oktober blev distriktets langtidskalender også aftalt. Kalenderen kan du se på distriktets hjemmeside www.spejdernet.dk/gudenå under fanebladet “kalender“. (Distriktsstabsmøder fra maj 2014 og frem er ikke anført – det skal den nye stab, der vælges i marts 2014 selv aftale).
Billeder til en Distrikts-kalender
På distriktsrådsmødet den 30. oktober blev der spurgt efter billeder fra grupperne til en kommende Distrikts-kalender. Disse (eller link til disse) kan sendes til Frank Andersen på e-mail: frank@thorsgade.net.
Det var nyhederne denne gang. Vi glæder os til at se dig den 20. november
Spejderhilsen fra
Distriktsstaben

www.spejdernet.dk/gudenå