Nyhedsbrev fra Gudenå Distrikt, KFUM-Spejderne i Danmark [maj 2015]

 

Nyhedsbrev maj 2015 Gudenå Distrikt

Kan du ikke læse denne mail findes Nyhedsbrevet også på denne adresse:

http://gudenaa.kfumspejderne.dk/gudena-posten-2/nyhedsbrev-fra-gudenaa-distrikt-kfum-spejderne-i-danmark-maj-2015/

Kære ledere og rovere i Gudenå Distrikt

Allerførst en tak for sidst til dem af jer, der deltog i de netop afholdte distriktsturneringer i Lunden i Silkeborg. En fantastisk stemning på turneringerne og 2 supergode arrangementer gjorde, at man næsten ikke lagde mærke til de enkelte regndråber, der kom. Tak til arrangørerne fra Gjern Gruppe og Silkeborg Gruppe – det kan I godt være stolt over.
Her kan du se et par fotos fra spejdernes distriktsturnering i de smukke omgivelser i Lunden. Se dem her.

Distriktslejren nærmer sig.
Tak for en masse tilmeldinger og tak til alle til, at bemandingen af opgaverne ser ud til at gå op.
Vi udsatte jo tilmeldingsfristen til den 1. juni for at få alle med. P.t. mangler vi tilmeldingerne fra 4 grupper, som vi ved kommer med. Få nu jeres børn tilmeldt, så alle de opgaveansvarlige på lejren ved, hvad de skal kalkulere med. Udsættelsen af tilmeldingsfristen betyder, at alle de opgaveansvarlige skal være skarpe i deres planlægning. Vi appellerer derfor alle til at være kvikke i besvarelser af henvendelser og mails.

Husk tilmeldinger til spejdergudenaa@gmail.com (Børge Møller) og aktivitets-tilmeldinger på denne adresse: https://docs.google.com/forms/d/1URzewKUqDJXXKckc7FlljfB7iWbWKFEwbft_ti-1uMc/viewform?usp=send_form. Hvis der er problemer med tilmeldingerne til aktiviteter, så send en e-mail til frank@thorsgade.net (Frank)

Når så tilmeldingerne er på plads – så venter opgaven med bestilling af mad til enheden. Der bestilles mad til junior, spejder og senior og deres ledere. Køkkenet har selv styr på al mad til bævere og ulve samt alle ledere, mens spejderne er på hike.
Vi henviser til 3 vigtige links (klik på dem):
Madinfo med gode råd til hjælpemidler og hygiejne


Kogebog Gudenå 2015 med opskrifter til aftensmaden hver dag

Husk at mad-bestillingslisterne skal være sendt til Jytte senest 6. juni.
I næste nyhedsbrev i juni vil vi skrive mere om distriktets tilbud om fælles bustransport til og fra Landstræf for 100 kr.
Spejderhilsen fra
Distriktsstaben i Gudenå Distrikt