Nyhedsbrev fra Gudenå Distrikt, KFUM-Spejderne i Danmark [oktober 2015]

 

Nyhedsbrev ultimo august 2015, Gudenå Distrikt

Kan du ikke læse denne mail findes Nyhedsbrevet også på denne adresse:

http://gudenaa.kfumspejderne.dk/gudena-posten-2/nyhedsbrev-fra-gudenaa-distrikt-kfum-spejderne-i-danmark-oktober-2015/


Kære ledere, rovere og grupperådsmedlemmer

Hermed en oktoberhilsen til alle. Vi håber, I er startet med fynd og klem efter sommerferien, og at I har fået en masse nye medlemmer. Vi har igen samlet nogle informationer, som vi selv synes er vildt spændende. Sæt dig ned og læs om alle de spændende ting, der sker i efteråret.

JOTA/JOTI
Snart er det efterårsferie, og også i år arrangerer Kjellerup Gruppe JOTA/JOTI for alle interesserede i weekenden. Se indbydelsen her.

Indkaldelse til distriktsrådsmøde

Distriktsrådsmødet er for gruppeledere, grupperådsformænd og gruppekasserere. Læs venligst denne indkaldelse til det kommende distriktsrådsmøde 26. oktober.

Halloweeenaften i Låsby
Låsby Gruppe inviterer alle interesserede til en særdeles uhyggelig halloweenaften. Det er fredag 30. oktober – se indbydelsen her.  Seniorspejderne i Låsby Gruppe står for denne spændende aften.

PL/PA
Vi minder lige om et af distriktets større arrangementer, nemlig PL/PA i weekenden 6.-8. november i Paradislejren, Silkeborg. Læs her indbydelsen til børnene og til lederne her. Husk hurtig tilmelding. Der er et max. for deltagelse.

Gruppeledelseskonferencen

Vi minder også lige om gruppeledelseskonferencen 14.-15. november på Vingstedcentret. Der er knaldgodt program for weekenden. Som tidligere oplyst betaler distriktet for deltagelse af en repræsentant fra hver gruppe. Folderen om konferencen kan du se her. I forbindelse med dette tema har udviklingskonsulent Thomas Hestbæk sammen med et par gamle rotter fra distriktet udarbejdet et hæfte om god gruppeledelse – se dette link.

Indbydelse til visionsaften i distriktet

Vi indbyder til et spændende møde om korpsets nye vision 17. november. 2 kapaciteter vil guide os til at føre visionen ud i livet i vores egen gruppe. Udviklingskonsulent Sus Dahl og HB-medlem Christian Schaumburg-Müller står for programmet. Se indbydelsen her.

Nytårslejr i Trollhytten

Også i år indbyder Silkeborg Gruppe til nytårslejr i Trollhytten. Det er i dagene fra 28.dec.- 1. jan. Indbydelsen vil være klar til distriktsrådsmødet. Lejren kommer måske også i korpskalenderen, så hold godt øje der.

Roland 2, påsken 2016

Distriktets superdygtige instruktørteam er frisk på at afvikle et Roland 2 kursus igen, og det bliver i påsken 2016. Vi håber på hurtig fyldt kursus – igen! Det afholdes i Wigwam, Horsens.

Tak til Silkeborg Gruppe
Silkeborg Gruppe har været så venlig at stille depotplads til rådighed for distriktets efterhånden omfattende lager af kursusmaterialer.

Billeder fra distriktslejren

Så har vi på distriktets hjemmeside gudenaa.kfumspejderne.dk et lille galleri med fotos fra distriktslejren. Vi håber, alle har fået lejrmindet – et stort postkort med alle lejrdeltagere. Hvis ikke, så tag fat i din gruppeleder.

Spejderhilsen fra
Distriktsstaben