Nyhedsbrev fra Gudenå Distrikt, KFUM-Spejderne i Danmark [ultimo Marts 2014]

 

Kære ledere, rovere og grupperådsmedlemmer

Så har vi et nyhedsbrev på banen igen.

Disriktsmødet

Som det første har vi referatet fra distriktsmødet den 19. marts 2014 afholdt i Julsøgården i Linå.

Vi har tilføjet et lille efterskrift fra distriktsmødet til alle ledere, som lyder:

Som det er gået op for de fleste, er distriktet blevet 40 medlemmer større i løbet af det sidste år. Det skyldes godt spejderarbejde i grupperne.
Det er distriktsstabens fornemmeste opgave at støtte og hjælpe grupperne, så denne positive udvikling fortsætter. En nyvalgt – og større – distriktsstab er derfor nu klar til at trække I arbejdstøjet.Vi ønsker derfor at få input fra jer, hvis I har behov eller ønsker om:

  • et temakursus, lokalt eller på distriktsplan,
  • gode fif til, hvordan I får flere ledere – og holder på dem,
  • ideer til enkel gruppeledelse,
  • hjælp til samarbejde om senioraktiviteter,
  • støtte til en bedre fordeling af opgaverne i grupperådet og
  • mere viden om, hvad distriktet kan bruges til i gruppen


Så kom ud af busken – vi kan kun blive bedre ved at blive udfordret med opgaver.
Send derfor en mail til gudenaadistrikt@gmail.com.

Spejderhilsen fra
Din distriktsstab

Distriktsturneringen for junior-spejdere, spejdere og senior-spejdere
Der er også nyt om Distriktsturneringen for junior-spejdere, spejdere og senior-spejdere. Dels informationsbrev til ledere, dels tilmeldingen til uddeling. Èn med mange farver, og én i en farvepatron venlig udgave.
DM i spejder
Vi vil huske at minde jer om at Moselund Spejdercenter afholder den indledende runde i DM i spejder i weekenden 10. – 11. maj 2014. Informationen findes på Moselund Spejdercenters hjemmeside.
Arbejdspåske på Moselund Spejdercenter
Moselund Spejdercenter afholder arbejdspåske fra Skærtorsdag den 17. april 2014 til Påskesøndag den 20. april 2014.

Venlig spejderhilsen fra

Børge Møller

Distriktschef

www.spejdernet.dk/gudenå