Nyhedsbrev fra Gudenå Distrikt, KFUM-Spejderne i Danmark [december 2016]

 
Kære rovere, ledere og grupperådsmedlemmer i Gudenå Distrikt
Så er årets sidste nyhedsbrev fra distriktsstaben klar til dig. I den forbindelse vil vi ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Vi takker for et inspirerende samarbejde i årets løb og glæder os til, at vi også i det nye år ved fælles hjælp kan skabe og opleve det fællesskab, der kan gøre det endnu sjovere at være barn, ung eller voksen i Gudenå Distrikt.

PL/PA

Vi skrev lidt om PL/PA i sidste nyhedsbrev. Der var også vist et foto af glade PL/PA-deltagere. Det var bare deltagerholdet fra 2015, der var vist. Foto af holdet fra i år 2016 har vi fundet frem:

Indbydelse til Bootcamp 14. januar 2017

Så løfter vi sløret for en ny aktivitet i distriktet. Vi inviterer ledere, rovere og grupperådsmedlemmer til en aktivitets/kursusdag 14. januar kl. 9-16. Vi kalder det Bootcamp. Det er distriktets ønske at der gives mulighed for fordybelse i nogle relevante emner i vores arbejde. Se, hvad vi tilbyder i indbydelsen her

Bemærk, at deltagelse er gratis. Vi refunderer også kørsel, så kør gerne sammen. Der er også lækker mad på dagen, hvis du melder dig til inden sidste frist.

Linien Ud 3.-5. marts 2017

Tilmelding til Linien ud i weekenden 3.-5. marts er nu åben. Kig på det store kursusudbud og snak sammen i gruppen om, hvem der sammen skal tage afsted på kursus. Information og tilmelding sker via Linien Ud’s hjemmeside her

Distriktsturneringerne 2017

Distriktsturneringerne i 2017 afvikles i dagene 19.-20. maj. Vi håber, alle grupper har dagene med i gruppens kalender. Distriktet sender særskilt mail til gruppelederne i Skovby, Søftenspejderne, Stjær og Herskind om planlægningen, da det er disse grupper, der skal stå for distriktsturneringerne i 2017.

Spejdergruppe fra Færøerne

Vi har fået en forespørgsel fra en spejdergruppe fra Færøerne, der deltager i Spejdernes Lejr 2017. 5 dage før lejren starter kommer de til Billund og vil meget gerne bo et sted i vores område, hvor de kan træne i pionering bl.a. – det er et svagt punkt hos dem (!) Samvær mellem dem og en lokal gruppe står højt på ønskesedlen, og de vil også invitere til genvisit sommeren 2018 på Færøerne. Er jeres gruppe interesseret, så giv besked til Børge senest 15. januar.

Støtte til grupperne

Vi vil også denne gang gøre reklame for de gæve folk i distriktsstaben, som kan støtte grupperne med forskellige temaer:
1) Hvervning af medlemmer
2) Hvervning af ledere
3) Hvad er spejdermetoden?
4) Hvordan gør vi gruppen til en magnet for børn, unge og voksne, der vil have en fritid med mening?
5) Hvad får børn og gruppen ud af at prioritere deltagelse i ungdomskurser?

Kontakt distriktschefen ved behov.

Distriktskasserer

Som nævnt i sidste nyhedsbrev ønsker Inge at stoppe som distriktskasserer. Vi skal derfor have en ny. Tjek i dit netværk, om der er en mulighed. Vi kan godt selv tage kontakten. Kassereren behøver ikke nødvendigvis at være medlem af distriktsstaben, og alle opgaver kan klares hjemmefra. Kontakt Børge snarest.

Distriktsrådsmøde 7. marts 2017

Vi vil minde om distriktsrådsmødet 7. marts, hvor vi forventer, at der deltagere ledere fra alle grupper. Det er på de 2 årlige distriktsrådsmøder, hvor du kan præge distriktets retning og visioner.

MUS-lejr på Moselund 2.-5. juni 2017

Moselund Spejdercenter kommer her med et tilbud til alle bæverflokke og ulveflokke om at holde årets sommerlejr i pinsen. Se linket her

Spejderhilsner
Gudenå Distriktsstab