Nyhedsbrev fra Gudenå Distrikt, KFUM-Spejderne i Danmark [juni 2020]

 

Gruppe opstart

Ole har haft gruppeleder kald med nogle af gruppelederne online, og det lyder somom der fleste grupper er kommet godt igang. Nogle planlægger også sommerlejr eller andre sommeraktiviteter i større eller mindre grad. Reglerne er lempet meget for sommeraktiviteter, og der har været afhold webinar med en masse gode informationer. Hvis du ikke var med, kan du se optagelsen her.
https://spejdernet.dk/nyheder/se-webinar-om-genaabning-efter-covid-19/

FDF & SPEJDERNE inviterer på eventyr i galaksen

Vi gentager successen og har booket Tivoli Friheden i Aarhus til en weekend fuld af aktiviteter i og omkring forlystelserne. Vi håber i vil med os på eventyr og teste grænserne af i rummet, hvor ingen spejder/FDFer har været før.

Har i ikke været med før, er konceptet enkelt: 2 dage i Tivoli Friheden sammen med 2000 andre FDFere og spejdere, hvor der er fuld fart over feltet og aktiviteter for alle!

I år leder rumakademiet EXTRA netop nu efter nye rekrutter til deres eksklusive rumkadet program – og dine spejdere/FDFere er inviterede til træningsweekend d. 26-27 september!

Tilmeld jer som deltagere, eller måske vil du hjælpe som frivillig? https://fdfogspejderne.dk/

24 Silkeborg

24 Silkeborg er et tværkorpsligt, årligt tilbagevendende løb over 24 timers varighed, altid i Silkeborg området. Du deltager sammen med din patrulje der kan være på mellem 3 og 7 medlemmer.
Det foregår den 18-19 september

Se mere her: https://www.24silkeborg.dk/om/

PL/PA

Patruljeleder og patrulje assistent kursus foregår I Paradislejren I Silkeborg den første hele weekend i November. Det er den 6-8/11-2020.
Der sendes invitation ud senere, men har du lyst til praktisk spejdersport eller vil du lære lidt om, hvordan man laver en god plan for spejdermødet, så sæt kryds I kalenderen. Du behøver ikke være patruljeleder eller assistent, men du skal have lyst til en masse spændende aktiviteter og at lære nogle andre spejdere fra de andre grupper at kende. Distriktet yder tilskud til kurset.

Lederforum – oplæg til landsmøde

Vi holder lederforum torsdag den 3/9, hvor vi gennemgår nogle af de forslag der skal på landsmødet den 25-37/9 Tag dine lederkolleger og de to eller måske flere, som I har valgt skal repræsentere jeres gruppe på landsmødet. Vi skal også sammen vælge nye medlemmer til vores hovedbestyrelse. I får en indbydelse efter sommerferien, men I skal nu have meldt et par repræsentanter til landsmøde, og sæt så kryds I kalenderen så I sammen kan tage til lederforum. Vi skal til Stilling kirkecenter 3/9 kl 19.30.

Skal du på sommerlejr eller måske et kursus

Sommerens ungdomskurser har åbnet for tilmeldingen.
Se mere her. Der er kurser I uge 27,28,29 og 30
https://spejdernet.dk/nyheder/ledige-pladser-paa-sommerens-kurser/

Staben ønsker jer alle en fantastisk sommer.

Mange spejderhilsener fra
Kim, Annika, Jesper, Per, Michael og Ole