Nyhedsbrev fra Gudenå Distrikt, KFUM-Spejderne i Danmark [november 2017]

 

Kære ledere og rovere

Vi håber, I alle er kommet godt i gang efter sommerferien. Uanset vejr og vind er spejderliv udeliv – for det meste. Vi ser flere og flere steder, at halvtage og bålhytter muliggør udendørs aktiviteter – som kun spejdere kan lave dem. Brug mulighederne og god arbejdslyst.

Distriktets repræsentant i Moselund Spejdercenters bestyrelse

Som tidligere nævnt har Jens Tønning ønsket at stoppe som distriktets repræsentant i bestyrelsen for Moselund Spejdercenter. Efterfølgeren er ikke fundet endnu. Er der en leder, rover eller forælder i din gruppe, der har lyst til at opleve spejderverdenen i en centerbestyrelse, er muligheden der nu. Kom frit frem…

Referat af distriktsrådsmøde 26. oktober 2017

Referat af mødet kan ses HER

PL/PA i weekenden 3.-5. november 2017

I skrivende stund er der 52 børn og unge fra distriktets grupper, der glæder sig til en spændende og lærerig weekend i Paradislejren ved Virklund. Samtidig er 14 instruktører og madfolk ved at finpudse deres opgaver på PL/PA. En ting er, at et kursusteam bliver dygtigere, hver gang de prøves af. Det vigtigste er dog, at der kommer 52 sultne børn og unge hjem fra lejren – sultne efter at afprøve nye færdigheder i spejdertroppen. Troppens ledelse skal vide, at de unge har lært at planlægge og afvikle programpunkter, være udholdende, lært at lege, løse konflikter, arbejde selvstændigt og også samarbejde. Sørg for at gøre brug af disse færdigheder ved at lade de unge kravle ind i cockpittet og lade dem være med til at bestemme retningen i troppen. Held og lykke.

Drømme for Moselund Spejdercenter

Moselunds bestyrelse og de 2 distriktsstabe er meget optaget af, hvorledes Moselund Spejdercenter kan bliver et fedt aktiv for alle distriktets grupper. Vi vil derfor afvikle et “drømmemøde” – vi kan også kalde det workshop, hvor 10-12 tilfældige men alligevel engagerede ledere eller rovere fra de 2 distrikter mødes for at tænke nye tanker for et spændende spejdercenter. En proff. mødeleder sikrer en effektiv aften. Drømmerejsen er torsdag den 16. november kl. 18-21 i Søften Sognegård. Vi forsøger at udpege personer fra Gudenå Distrikt, men brænder netop du inde for at være med, så kontakt Michael Jensen eller Børge Møller fra distriktsstaben. Se den fælles invitation HER

55NORD på roadshow med julebussen

Så er starter bussen snart på sin jule-tour. Bussens plan kan du se på 55nords hjemmeside, men vi kan afsløre, at bussen kommer til 14. nov. til Silkeborg, 14. nov,  til Brabrand, 15. nov. til Søften og 16. nov, til Randers NV.

Linien Ud 1.-3. marts 2018

Så er der en måned til, at programmet for kursusweekenden Linien Ud bliver offentliggjort. Kig programmet godt ud og vælg det kursus eller modul, der betyder noget for dig – og sørg for en hurtig tilmelding. Fik vi sagt, at kurset afholdes særdeles tæt på, nemlig i Rønbækskolen i Hinnerup.

Roland 2 for voksne

Kursusteamet i distriktet er glade for tiden. Distriktet har netop fået ok til at arrangere et Roland 2 kursus for voksne i foråret 2018. Præcis tidspunkt og sted er ikke kendt endnu.

Dato for bæver-ulve distriktsturnering i 2018

På distriktsrådsmødet blev det aftalt at distriktsturnering for bæver-ulve i 2018 afholdes lørdag 26. maj på Moselund Spejdercenter.
Det er repræsentanter fra Hammel, Hadsten, Fårvang og Thorsø grupper, der står for turneringen.

Spejderhilsner
Gudenå Distriktsstab